Glimt fra Fensmark 1943

F 140
8mm, sort/hvid, stum
Optaget af: Johannes Andersen

Vi er i Fensmark og året er 1943. Vi ser byens forskellige erhverv, forretninger, håndværk og aktiviteter i en hurtig gennemgang.

00:00 Glaskroen, sydfacaden
00:18 Gartner Kaj V.Madsens forretning Holmegaardsvej 1b
00:27 Gartner K.V.Madsens forretning, ukendt ekspeditrice.
00:37 Drivhuset Holmegaardsvej 1b
00:44 Ukendt person modtager ny radio af radioforhandler og glassliber August Hansen
01:04 Mælk og brødforhandler sælger mælk fra hestetrukken vogn
01:11 Mælk og brødforhandler Hans Christoffer Hansen, Villavej 1 (senere ændret til nr. 25) ved sin hestetrukne vogn.
01:22 Optagelser fra Holsted mejeri.
01:25 Mælk tappes på flasker, Holsted Mejeri.
01:44 Smør pakkes på Holsted Mejeri.
01:58 Fensmark Smedje, Stenskovvej 3, Alfred Larsen, med kasket, Frederik Larsen, barhovedet eller med hat, smeder på ambolt.
02:19 Smed Frederik Larsen lapper cykel.
02:40 Josepha Jensen (f. Christiansen) ekspederer i Trikotageforretningen, ejer skræddermester V. Nyboe-Frederiksen Holmegaardsvej 35.
03:09 Ukendt person telefonerer.
03:16 Vognmand Gunnar Nielsen, Holmegaardsvej 63, fyrer op i gasgenerator.
03:44 Lastbil med gasgenerator kører forbi Brøns hansens købmandsforretning Holmegaardsvej 80.
03:56 Gæs lukkes ud på græs og jages rundt hos fjerkræavler Hans George Skovdal Jensen, Møllevej.
04:19 Fjerkræavler Hans George Skovdal Jensen, Møllevej (f. 14.11.1982) med en gås i armene.
04:23 Lastbil med gasgenerator vaskes, ejer Vognmand Jens Jensen, Holmegaadsvej 64.
04:50 Vognmand Jens jensen, Holmegaardsvej 64, kører sin rutebil.
04:57 Konstruktør Hans P. Hansen, Fensmark Skov, ved tegning af Aldersrenteboligen, Holmegaadsvej 43.
05:53 Aldersrenteboligen Holmegaadsvej 43 under opførelse.
05:41 Lamper og radioer udstillet, måske hos cykelsmed og sognerådsformand Alfred Christiansen.
06:08 Lampefod sprøjtmales, muligvis af Børge Jensen
06:29 Cykelhjul repareres, muligvis af Børge Jensen
06:38 Hos slagtermester og kreaturhandler Valter Jensen, Bækgårdsvej 12
07:11 Ukendt sadelmager syr i hånden, på maskine og en lænestol
07:31 Hos slagtermester Anton Larsen, Kalkerupvej 6
07:56 Fodboldkamp på banen ved glasværket. i baggrunden Den gamle vej.
08:04 Drengegymnaster; Svend Aage Bo Christensen, Fensmark Skov, står yderst til højre men de øvrige er ukendte.
08:10 Herregymnaster; Peter Ulriksen står for midten og Børge Hansen, Møllevej, til højre.
08:16 Pigegymnaster; Tove Inge Hansen ( datter af Mælkehandler Hans C. Hansen) står yderst til venstre, Birthe Hansen for midten og Grete Møller, Kalkerupvej yderst til højre.
08:21 Kvindegymnaster; Mona Else Hansen (datter af mælkehandler Hans C. Hansen) står yderst til venstre og Josepha Christiansen yderst til højre.
08:26 Badmintonspiller Ulla Christiansen (datter af frisør Viggo Christiansen), Holmegaardsvej 62.
08:35 Folkedansere.
08:42 Peter Ulriksen med fane, måske i Fensmark skole.
08.47 Drengeboksere

Reklamer

Åben hus hos De Forenede Jernstøberier i Næstved 1957

F57
16mm, sort/hvid, stum
Optaget af: Ukendt

Besøgsdag på De Forenede Jernstøberier i Grønnegade 16-22, hvor familiemedlemmer til de ansatte på virksomheden kunne
stifte bekendskab med arbejdspladsen og produktionen.

Til lejligheden var der indrettet en børnehave for pasning af familiens børn, forestået af damer fra direktionen.

Dyrskuepladsen og div. fabrikker i Næstved ca. 1935

F 160

16mm, sort/hvid, stum

Optaget af: Johannes Andersen

Del 1
“Næstveds frodige Opland er med til at præge Byen”, står der i mellemteksten inden vi skifter til dyrskuepladsen. Vi ser landmænd spise i telt og orkester spille. Udstillede dyr. Landmænd bedømmer dyr. Opvisning med hestekøretøjer.

Del 2
Klip fra forskellige fabrikker i Næstved: Kähler, Maglemølle Papirfabrik, Krydsfinerfabrikken og Maskinfabrik

En dag i Holmegaards glasværk – 1937

F79

stum, 16 mm

Produceret af: Kongsbak & Cohn

Filmen blev vist offentligt for første gang den 5. november 1937, men havde en forpremiere på Holmegaard Glasværk og i Fensmark Forsamlingshus den 17 oktober samme år.

Filmen kommer hele vejen rundt om glasværkets produktion.

Den starter med billeder fra Holmegaards Mose og mellemtekster der fortæller om glasværkets tilblivelse.

Glasværkets arbejdere kommer, på cykler eller på gåben, ind gennem porten om morgenen.

Fyrbøderne sætter fart på og arbejdet begynder.

Rundgangen på glasværket starter i laboratoriet hvor de forberedende kemiske analyser foretages. Efterfulgt af sekvens fra tegnestuen, hvor nye glasformer bliver designet. Derefter smedeværkstedet, hvorfra glasmagernes værktøj fremstilles. I formsnedkeriet skæres træformene til det mundblæste glas igennem.

Rundgangen forsætter på efterfølgende kamre, hytter og værksteder:

Pottekammeret – et klip der viser den gammeldags æltning med fødderne og modellering i hånden. Glasovnsarbejdet med nye potter. Lastvogne og tankvogne kommer ind i en strøm med materialer og brændsel, samt glasværkets private “lyntog”.

Mengekammeret – hvor materialerne, sand, kridt og soda, blandes til et grovt pulver. Potterne renses med lange jernskeer for gammelt glas og frisk glasmenge skovles på.
I løbet af natten smelter det nye glas og om morgenen begynder glaspusterne deres arbejde med den flydende masse.

Glashytten – hvor det finere glas fremstilles. Sekvenser med glaspusternes arbejde, efterfulgt af hyttemesterens tilsyn med glasene.

Sekvenser viser glasmagerens arbejde med forskellige glastyper. Glasmager lægger ornamenter af glastråde og knopper på en vase. Et frugtfad klippes i facon. Fremstilling af klukflasken. Stilk på en konfektskål. Kugleformet vase. Serviceglas. Mælkekande. Karaffel med hank.

Det færdige glas bæres med lange jerngafler hen til kølerøret. Små jernvogne trækker glasene gennem kølerøret til Glaskammeret. I glaskammeret sorteres glassene og går derfra til viderebehandling i “afsprængeriet”. Glassene sprænges af med diamanter og benzinflammer og slibes på en jernskive.

Sliberiet – hvor glasset efterbehandles med facetter, mønstre eller anden udsmykning.
Kunstgravørerne har sit eget værksted.

Malerværkstederne – hvor der sættes guldrand på serviceglassene. Arbejde med monogram, som danner mønstre på glassets voksovertrukne overflade. Farvedekorationer.

I andre glashytter arbejdes der mere maskinalt med presglas, flasker og emballageglas. Blandemaskiner roterer mengen og fortsætter på transportbånd til ovnene, hvor den skovles på plads. Den smeltede glasmasse glider hen til maskinerne, som støber dem. Efter tur i kølerøret sorteres flaskene og ender til sidst i vaskeriet og får mærkater på. Slibemester undersøger varerne inden nedpakning.

Ekspeditionskontoret modtager bestillinger. Lastbiler læsses og kører af sted til forhandlerne. Kunder kigger på Holmegaards glas hos en forhandler.

Danmarksvasen vises til slut. Vasen var tilkendt Grand Prix på Verdensudstillingen i Bruxelles i 1935.