Næstved Roklub – Bådehusfilm fra 1939

F 88
16mm, sort/hvid, stum

Filmen omhandler en tiltrængt fornyelse af Næstved Roklubs gamle bådehus fra 1903. De mange nye medlemmer mangler omklædnings- og badefaciliteter for mænd og kvinder.

Roklubben fik ny adresse, på Kanalvej 18, da den nye havn blev anlagt i 1935-1938. I 1939 anskaffede roklubben et aflagt og brandskadet bådehus fra den københavnske Danske Studenters Roklub. Huset opføres på den nye grund, til­passet af arkitekt Urban Hansen-Reistrup. Det nye klub- og bådehus indvies den 30. juli 1939.

Filmen har mange klip fra indvielsen og dagligdagen i det nye klubhus, men den viser også, på udmærket vis, Næstved havn og Susåen i sidste halvdel af 1930’erne.

Reklamer