En dag i Holmegaards glasværk – 1937

F79

stum, 16 mm

Produceret af: Kongsbak & Cohn

Filmen blev vist offentligt for første gang den 5. november 1937, men havde en forpremiere på Holmegaard Glasværk og i Fensmark Forsamlingshus den 17 oktober samme år.

Filmen kommer hele vejen rundt om glasværkets produktion.

Den starter med billeder fra Holmegaards Mose og mellemtekster der fortæller om glasværkets tilblivelse.

Glasværkets arbejdere kommer, på cykler eller på gåben, ind gennem porten om morgenen.

Fyrbøderne sætter fart på og arbejdet begynder.

Rundgangen på glasværket starter i laboratoriet hvor de forberedende kemiske analyser foretages. Efterfulgt af sekvens fra tegnestuen, hvor nye glasformer bliver designet. Derefter smedeværkstedet, hvorfra glasmagernes værktøj fremstilles. I formsnedkeriet skæres træformene til det mundblæste glas igennem.

Rundgangen forsætter på efterfølgende kamre, hytter og værksteder:

Pottekammeret – et klip der viser den gammeldags æltning med fødderne og modellering i hånden. Glasovnsarbejdet med nye potter. Lastvogne og tankvogne kommer ind i en strøm med materialer og brændsel, samt glasværkets private “lyntog”.

Mengekammeret – hvor materialerne, sand, kridt og soda, blandes til et grovt pulver. Potterne renses med lange jernskeer for gammelt glas og frisk glasmenge skovles på.
I løbet af natten smelter det nye glas og om morgenen begynder glaspusterne deres arbejde med den flydende masse.

Glashytten – hvor det finere glas fremstilles. Sekvenser med glaspusternes arbejde, efterfulgt af hyttemesterens tilsyn med glasene.

Sekvenser viser glasmagerens arbejde med forskellige glastyper. Glasmager lægger ornamenter af glastråde og knopper på en vase. Et frugtfad klippes i facon. Fremstilling af klukflasken. Stilk på en konfektskål. Kugleformet vase. Serviceglas. Mælkekande. Karaffel med hank.

Det færdige glas bæres med lange jerngafler hen til kølerøret. Små jernvogne trækker glasene gennem kølerøret til Glaskammeret. I glaskammeret sorteres glassene og går derfra til viderebehandling i “afsprængeriet”. Glassene sprænges af med diamanter og benzinflammer og slibes på en jernskive.

Sliberiet – hvor glasset efterbehandles med facetter, mønstre eller anden udsmykning.
Kunstgravørerne har sit eget værksted.

Malerværkstederne – hvor der sættes guldrand på serviceglassene. Arbejde med monogram, som danner mønstre på glassets voksovertrukne overflade. Farvedekorationer.

I andre glashytter arbejdes der mere maskinalt med presglas, flasker og emballageglas. Blandemaskiner roterer mengen og fortsætter på transportbånd til ovnene, hvor den skovles på plads. Den smeltede glasmasse glider hen til maskinerne, som støber dem. Efter tur i kølerøret sorteres flaskene og ender til sidst i vaskeriet og får mærkater på. Slibemester undersøger varerne inden nedpakning.

Ekspeditionskontoret modtager bestillinger. Lastbiler læsses og kører af sted til forhandlerne. Kunder kigger på Holmegaards glas hos en forhandler.

Danmarksvasen vises til slut. Vasen var tilkendt Grand Prix på Verdensudstillingen i Bruxelles i 1935.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s