Kähler Keramik – en verdensvare

F 42

16 mm, sort/hvid, stum

Optaget af J.B. Melberg
Den 6. marts 1946 fejrede Kähler Keramik 100 året for Herman A. Kählers fødsel. Fotograf J. B. Melberg havde til anledningen lavet denne film, som kommer hele vejen rundt om produktionen af firmaets produkter. Vi får et indblik i, hvordan leret forarbejdes, inden det er klar til brug, og hvordan der fremstilles glasur. Der bliver drejet flotte vaser og kander, som efterfølgende bliver dekoreret med flotte mønstre og motiver.

Der bliver også fremstillet figurer, såsom billedhugger Kaj Nielsens ” Venus med Æblet” og “Globetrotteren”. Til sidst i processen bliver keramikken brændt i et par døgn, inden den er klar til at blive solgt til en række lande både i Europa, Asien og i Nord- og Sydamerika.

Reklamer